Den 23 Februar, generobrede Europa verdensrekorden for flest Teslaer samlet til ét stort event med koordineret Light Shows. Tidligere rekorder lød på 902 for den europæiske rekord (Finland), samt 952(Sydkorea) for verdensrekorden.
Tesla Owners grupperne fra Holland og Belgien havde inviteret til et stort event i Sint-Truiden – En mindre by på 40.000 indbyggere placeret lige i smør-hullet mellem Bruxelles, Maastricht og Liège. Arrangementet blev afviklet på den lokale flyveplads. Alt i alt deltog der 1150! Biler til Light Showet. Heriblandt 4 Cybertrucks og 4 nye Model Y’er.
Alle modeller var repræsenteret. De eneste modeller, der kører på vejene idag, som ikke var repræsenteret var nok Tesla Roadster (Originale) og Semi.
7,5 timer og 668 km, det var hvad der ventede os på turen til vores hotel, som vi havde booket over 2 nætter. Hvis vi starter fra starten af. Så var vi 4 venner i 2 model 3’er fra Danmark. Begge Performance modeller, den ene fra 2019 og den anden fra 2024 (Highland). I forhold til opladning på vej der ned, så fulgtes de ret godt ad. Det var 2019 modellen som bestemte opladnings stoppene. Ikke overraskende, så var 2024 modellen væsentligt mere effektiv. Men alligevel fulgte bilerne meget godt hinanden, da vi valgte IKKE at forvarme 2024 modellen. I løbet af opladningen fik 2019 udgaven overhalet 2024 modellen i SoC da ladekurven var væsentlig bedre på grund af det varme batteri. Vi havde ikke planlagt ladestop i detaljer inden vi kørte, vi lod bare bilerne bestemme hvor der skulle lades. Dog med det arberdabei, at hvis der ikke var noget at spise i nærheden – Så trak vi den lige lidt længere og kørte tættere på nul, end hvad bilerne normalt selv foreslår. Navigationen er eminent til selv at ændre ladepunkter hvis man kører for hurtigt eller kan nå en lader længere væk.
På vejen derne stoppede vi i Aabenraa for at udnytte den “gratis” strøm som vi kunne lade på Clevers netværk. Her ventede vi ca. 30 min til at bilerne var omkring de 90-95% i SoC. Der skulle også tankes kaffe og morgenmad, så ventetiden blev udnyttet. Vores første ladestop “kostede” dermed den første halve time i venten på biler. Men det var kun fordi, at den Jydske nærighed tog over. Fra Aabenraa kørte vi til Kaltenkirchen, som ligger midt ude i ingenting, specielt kl. 9 lørdag morgen. Vi ladede omkring 30 min her og begge biler smuttede fra laderen med omkring 80-85% SoC. Vi kunne sagtens have ladet i kortere tid, men vi havde ikke travlt og var kommet tidligt afsted i forhold til check-in på vores hotel.
2 timer og 30 minutter senere gjorde vi holdt i Holdorf. Vi sprang et foreslået ladestop over, som lidt pressede den gamle 2019’er. Vi ankom med 0% til laderen, helt perfekt! Vi havde holdt øje med Tesla navigation, som altid meldte +8 ladere fri, så ingen problem der. Ved ankomst var alle ladere dog optaget, så vi endte med at holde i kø i 5 min. Hvad vi dog kunne konstatere mens vi ladede, var at alle nærmest var ankommet på samme tidspunkt og dermed også smuttede på samme tid.
Holdorf bød både på KFC og Subway, derfor blev dette også et stop på turen hjem.
Alt i alt, gjorde vi stop ved:
Aabenraa (34 min. Vi udnyttede den gratis strøm)
Kaltenkirchen(28 min. / Ren ventetid)
Holdorf(33 min. / Her blev der spist middagsmad, så der er reelt ingen ventetid på bilen).
+ et ladestop mere på 7 minutter, for lige at kunne kravle hjem til hotellet.
Vi ankommer til vores hotel omkring kl. 15. Bygningen mindede mere eller mindre om en familie der havde ombygget deres store garage til et lille fint værelse, hvor vi kunne sove. Vi havde ikke særligt store krav til vores logi, andet end at der skulle være senge til alle mand. Det var også en kæmpe fordel at der var opladningsmulighed for 2 biler på stedet (delt 11kW). Et stort skud ud til “Villa Ferialis” som vores værelse hed.
Da vi havde lidt tid at løbe på inden at der skulle soves og gøres klar til Light Show dagen efter, havde vi planlagt en tur til Amsterdam, det var jo lige i nærheden. – Eller noget – Der var trods alt 2 timers kørsel frem og tilbage. Vi parkerede den gamle model 3 og endte op i at være 4 i highlanderen. Der var rigtig god plads i bilen til 4 fuldvoksne mænd. For mig, som var vant til den gamle Model 3, pre faceliftet – Så var det her en helt anden verden, sikke en bil. Vi fik også testet “Nul-procenten” på denne tur. Det endte med at blive liiidt spændende til sidst, specielt for de 2 som var med, som ikke kender Tesla’ernes fortræffelige batteri-management.
Nå, tilbage til det, som hele turen handlede om. Vi forlod vores hotel med fuldt opladede biler og var dermed klar til endnu en køretur. Vi boede tæt nok på til at vi kunne komme frem/tilbage med det strøm vi havde på fra natten.
Da begge biler var godt beskidte efter den lange og lidt våde køretur, ville vi gerne have vasket bilerne inden ankomst. Men det med vaskehaller i Belgien er ikke bare lige sådan at finde. Vi fandt en masse selvvask områder, som vi dog ikke havde tid til. Én enkelt vaskehal fandt vi dog – Men vi blev afvist, fordi at de ikke tillod Teslaer at vaske der. Hvorfor gad vi ikke at forsøge at finde ud af.
Vi kørte videre til Sint-Truiden DronePort, som skulle være værtssted for Light Show. Et godt stykke tid før at vi ankom blev vi ledt igennem et industriområde som naturligvis var godt og vel forladt på sådan en søndag. Vi kørte ca. 10 minutter i en trillende kø bestående af Teslaer så langt øjet rækker. Vi kunne fra vores biler se nummerplader fra mange lande. Dog fandt vi ikke andre biler fra Danmark, eller sågar vores naboer fra Norge eller Sverige.
Vi sad constant og snakkede om hvor godt det hele var organiseret. Man kunne godt fornemme at der var nogen som havde prøvet det her før. Tesla klubberne fra Belgien og Holland fik hjælp fra både Finland og Simon Polluck (xLightshow.io). Det er svært at beskrive i denne artikel, hvor godt de gjorde det, da det virkelige var noget der skulle opleves for at få fornemmelsen.
At få mere end 1100 biler ind på en landingsbane, uden specielt meget ventetid, er noget af en bedrift.
Vi bliver sat i rækker af 10 biler. Der stod folk for at hjælpe førere med at parkere, så alt stod snorlige. Efter ankomst, kunne man vælge at tage ned i “Drivers Village”. Her havde Tesla parkeret 3 Cybertrucks, som man kunne vælge at kigge lidt nærmere på – Denne havde vi fleste dog set før, én enkelt af os har også haft fornøjelsen af at køre i en Cybertruck.
Tesla havde også stillet med nogle modeller til prøvekørsel. Model S plaid, Model X, Model 3 og den spritnye Model Y. Tesla havde selvfølgelig også stillet en merchandisebod op, hvor man også kunne beskue den yderst besynderlige “Optimus”. Spændende eller skræmmende fremtid vi går imøde rent teknologisk, det er jo som man nu lige vælger at se på det. Forfatteren selv, ville bestemt ikke sige nej til at have sådan en derhjemme, men prisen er også blevet nævnt som værende nogenlunde det samme som en Model 3 SR, så det må vente lidt endnu.
Ventetiden blev hurtigt overstået da der var masser af lir at kigge på. Klokken 18:30 blev vi bedt om at gå tilbage til vores biler for at gøre klar til Light Show. Man mødte mange spændende biler og modificeringer, som de respektive ejere har lavet. Den mest opfindsomme nummerplade vi stødte på til showet må være en Belgisk Model Y med “SAY WATT”.
Allerede da vi ankom til bilen, og så at vores USB stick havde nummer 71, kunne vi hurtigt regne os frem til at vi hvert fald havde rundet de 1000 biler. Hvilket i sig selv er vildt, men fra samme fabrikat? Det er altså noget af en bedrift. Personligt, som en kæmpe Tesla Fan siden 2015 da de første S’er for alvor kom til Danmark, så var det her et kæmpe højdepunkt. Men det skulle vise sig at blive endnu større!
Da alle biler var sat op til lightshow, skulle vi returnere til “Drivers Village”. Dette var både for at få et “clean” område, og for at kunne sikre alles sikkerhed under drone showet, som ville flyve samtidig med at bilerne stod og blinkede.
Jeg kan på ord og beskrivelser, ikke forklare den følelse man får når der står 1150 biler og blinker og spiller musik, samtidig med at der er et sindsygt flot drone show i gang. Det kan nok bedst beskrives som en kæmpe stolthed, der går igennem kroppen. En stolthed af at være med i noget så stort, selvom at man godt ved at rekorden nok skal blive slået igen. Men så må vi jo tage en tur mere, hvor det så end bliver til.