D. 27 Maj var der ni medlemmer af vores facebook grupper som havde valgt at stille op til et arrangement arrangeret til fordel for børnene på Julemærkehjemmet Fjordmarken, beliggende i Kruså.
Samlet set var der:
1 x Model S
3 x Model 3
4 x Model Y
Alle biler mødtes ved en parkeringsplads 5 min. Kørsel fra hjemmet. Det blev til en interresant snak om de biler vi hver især kørte i. Tesla’s kommende modeller – Både dem som er annonceret og dem som kun er på rygtebase. Man kunne virkelig mærke entusiasmen omkring det som vi havde tilfælles.
Vi kørte fra parkeringspladsen 5 minutter i mødetid på Julemærkehjemmet. Der blev kørt i kortege hele ruten fra vores mødested, jeg kørte forest og det var altså virkeligt et fedt syn med 7 Tesla biler i sidespejlet. Dette er måske ikke et sjældent syn på Køge Bugt Motorvejen eller på Ring 3. Men på Kruså’s svar på strandvejen, må være et særsyn.
Kortegen ankom til Julemærkehjemmet lige i dét at børnenes mobiltid sluttede. Så telefonerne skulle lige afleveres inden at bilerne blev skænket en tanke. Men da først børnene var klar, så var der også fuldt fokus på vores medlemmer og deres biler. Det var tydeligt at mærke at børnene havde glædet sig til vores besøg.
Børnene fik helt selv lov til at vælge biler. Selvfølgelig var der den klassiske med at nogle ville kører med hinanden, der var dog ingen slåskampe på trods af dette. Efterhånden som bilerne stille og roligt blev fyldt, så kørte vi afsted. Der var udlagt et forslag til en rute der kunne køres, men da vi var biler nok til at kunne nøjes med en enkelt tur, valgte vi at droppe ruten. Alle biler kørte i hver deres retning, alle med retning mod motorvejen. Nogle af børnene fik sågar lov til at, opleve hvordan det forgår med sådan en elbil og opladning. Virkelig god idé som en af vores medlemmer fik, den ville jeg også gerne have fået. Det at oplade en elbil er jo stadig lidt ”specielt” da ikke alle har prøvet dette, men de fleste havde nok hjulpet forældrende tanke bilen med Dino-juice, en gang eller to.
I nogle biler blev der også hygget lidt med pruttelyde, julemands tema og ”More Cowbells”.
Hvis ikke alle, så tog de fleste biler også lige en tur forbi motorvejen, for at der på forsvarlig vis kunne demonstreres den fede acceleration vores biler har. Der blev selvfølgelig kørt efter alle gældende love og bestemmelser. Der var glæde og smil hele vejen rundt da børnene var tilbage på hjemmet.
Nogle af børnene ville også lige prøve andre biler end dem de havde kørt i på første tur. Det skulle de selvfølgelig have lov til.
Da alle havde fået de køreture som de gerne ville have, skulle der selvfølgelig et lightshow til. Selvfølgelig blev det ikke et lightshow på niveau med det som TeslaFun deltog ved i Belgien i februar. Men 7 biler som står og blinker synkront, det kan også noget når vi snakker om børn. Der findes alligevel ikke andre mærke på markedet som har denne feature. Lur mig ikke om der skulle være et barn eller to der nu går hjem og siger – ”Mor, Far, vi skal have sådan en bil. Den kan prutte og lave sådan et fedt lysshow”.
Desværre nåede vi ikke at finde en direkte sponsor til vores arrangement. Dog havde TeslaFun fået lavet nogle super fede kuglepenne til børnene og til de af medlemmerne som deltog ved arrangementet.
Dertil havde vores medlem Gul-Britt lavet nogle virkelig flotte nøgleringe som børne fik sammen med kuglepennene. Nøgleringene viste tydeligt at det var et arrangement med Tesla som tema, samt at det var sammen med børn fra Julemærkehjemmet. Jeg må endnu engang takke Gul-Britt for denne virkeligt fede ting til børnene, det skal nok frembringe minder langt frem i tiden.
Succeser skal malkes. Malkes skal der! Det er klart at oven på sådan en fantastisk succes, så skal vi da kigge fremad. Vi har allerede nu taget hul på planlægningen til næste tur. Tid og sted vil komme senere, når der kommer en aftale i hus. Målet fremadrettet er at vi kan få skaffet en kommerciel sponsor eller to, som vil kunne se værdien i vores arbejde for børnene. Alt dette vil selfvølgelig også blive meldt ud, men det tager vi til den tid.