En taxachaufførs bekendelser:

Der er noget særligt ved at køre taxi. Det er ikke bare et job – det er en måde at møde mennesker på, hvor hver dag bringer noget nyt. Nogle kunder bliver næsten som gamle venner, man ser jævnligt og udveksler livshistorier med i små doser. Andre møder man kun én enkelt gang – et kort glimt i hinandens liv, der forsvinder igen med det næste stop. Og det er netop dét, der gør arbejdet så fascinerende: det uforudsigelige, det ikke-planlagte.

Præsentation

Jeg hedder Kim Petersen og er 53 år. Jeg er udlært bager, og har haft 14 års karriere i militæret, hvorefter jeg tog en handelseksamen og blev speditør.

For 14 år siden ændrede arbejdslivet sig fra, at jeg begyndte at køre taxi i fritiden, til at det blev et fuldtidsarbejde. Har været taxavognmand i over 11 år og kører i Padborg under Dantaxi4x48. Er gift med Agnieszka fra Polen og vi har to børn, Casper på 12 år og Ida på 9 år.

Husk at lade

En af de mere spontane opgaver for nylig var en SOS-forsikringstur fra Padborg til Christiansfeld. Ingen lang tur, men alligevel én af dem, der kaster lidt ekstra af sig – én af de største gamle pengesedler, som snart ikke længere kan bruges. Men selv på sådan en dag glemmer man det allervigtigste: at sætte ladestikket i.

Jeg har påmindelse i Tessie-appen – den lille stemme der siger "Husk at lade", når jeg parkerer bilen efter fyraften. Men hvis jeg ikke får sat stikket i med det samme, ja, så glider det nemt i baggrunden. Og det skete – igen – onsdag aften før Kristi Himmelfartsdag.

Torsdag formiddag stod jeg med en bil på 26% batteri og en lokal tur foran mig. Ikke noget problem. Faktisk nåede jeg at lade lidt undervejs og fik den op på 42 %, da et ungt par skulle køres de 70 kilometer til Christiansfeld. Ved ankomst stod jeg på 20%. Jeg overvejede at tage et hurtigt ladestop i Rødekro – bare tre-fire minutter – men Teslaens navigation foreslog i stedet et tempo på maksimalt 93 km/t og estimerede ankomst til hjemmet i Padborg med minus 6 %. Det virkede stramt, men realistisk.

Og ganske rigtigt – allerede ved Kliplev meldte navigationssystemet, at jeg ville nå hjem med 2 %. Teslaens energiværktøj og realtidsberegninger er ganske enkelt imponerende. Det giver ro i maven, selv når batteriet er lavt.

Men Kristi Himmelfartsdag viste sig at blive alt andet end stille. Hvor helligdage normalt betyder lavere aktivitet, bød dagen på ture til både Aabenraa og Sønderborg – plus en hel del lokale kørsler. Det betød også, at jeg aldrig fik ladet op til mere end 50 % i løbet af hele dagen. Fyraften nærmede sig, og jeg kunne logge af med et SoC (State of Charge) tæt på 10 %.

Til gengæld huskede jeg denne gang – mærket af erfaringen aftenen før – at tilslutte ladekablet med det samme og tjekke, at ladeplanen var korrekt sat til natten mellem kl. 00:00 og 06:00. En lille sejr i en dag med mange kilometer og et tomt batteri.

Refleksioner fra førersædet

Taxalivet i en elbil er anderledes. Det kræver planlægning, men giver også fordele som lavere driftsomkostninger, bedre komfort – og i Teslaens tilfælde, exceptionelle digitale værktøjer. Men vigtigst af alt: det ændrer ikke på det, jeg elsker ved jobbet. Menneskene. Historierne. De tilfældige ture, der bliver til minder.

Og måske skal jeg bare være bedre til én ting: At sætte ladestikket i – med det samme.

For i en elektrisk taxa er det ikke kun batteriet, der altid skal være fuldt opladet – det skal chaufføren også være.