Er prikkerne / de stiplede linjer øverst, er dette kendetegnet for power limit. Bilen begrænser kW outputtet af motorerne, for at skåne drivline og batteri. Dette forekommer enten ved et meget koldt batteri, meget frisk kørsel eller for lav SoC. Forsvinder igen når batteriet opvarmes eller lades op til et højere SoC.
Flere og små ture koster mere i energiberegningen end få og lange.
Auto A/C bruger som regel også ekstra meget energi om vinteren. Det anbefales derfor, at man slår den automatiske A/C fra og selv justerer blæserhastighed og retning. For de fleste er en blæserhastighed på 1-3 og retning mod ruden mere end rigeligt. Ved manuel justering kan man spare en del strøm, da systemet ikke hele tiden skal regulere aircondition. Det er ligesom auto-lysstyrke på telefoner - det bruger unødvendig strøm og rammer oftest ikke det niveau man reelt ønskede.
HUSK at smørre rudelisterne med silikone op til frost, da dette medvirker, at ruderne ikke fryser fast i "rammen". Ved at negligere dette, forøges risikoen for, at ruderne fryser fast og i værste tilfælde kan det føre til revner i ruden/ruderne og evt. knuste ruder.
Det samme gælder håndtagene på Model 3/Y. Hvis man låser bilen, kan man tage fat i håndtaget og se, at der er en lille fjeder, som også bør smøres med noget silikone. Her kan man med fordel bruge WD-40 Specialist Silicone spray, som vist på billedet nedenunder. Den fås ved de fleste byggemarkeder, herunder Silvan, Bauhaus m.m.
Her er en video der viser, hvordan dørhåndtagene smøres korrekt jf. manualen: https://www.youtube.com/watch?v=C0lkuxMtXcs
Hvis der er frost/meget kulde udenfor og bilen IKKE holder i lukket garage eller lign., anbefales det at forvarme kabinen 10-20 minutter inden man skal køre. På denne måde undgår man faktisk mange af de finurligheder der kan opstå. Meget af det der står i denne artikel findes også i manualen for din bil. :) '
Så hvis du vil undgå unødig stress og unødige økonomiske udgifter: smør dine lister, smør dine håndtag og forvarm din bil inden afgang.
Læs mere: https://www.tesla.com/da_DK/support/winter-driving-tips