Udskiftning af Centerkonsol

16. Sep 2025 af Steffen Bøttern Nielsen

Udskiftning af Centerkonsol

Har du, ligesom jeg, gået at tænkt på om du kunne få den nyere og pænere centerkonsol fra 2021-2024 i din 2019-2020 Model 3?

Det er muligt! Man skal dog være opmærksom på at man får fat i den rigtige årgang. I mit tilfælde er donerbilen en Model Y 2021 fra Norge.

TL:DR - Se denne videoguide

Forberedelse

Jeg var meget undersøgende, da jeg havde læst forskellige beretninger på nettet om det kunne lade sig gøre. Konsollen var nærmest umulig at opspore i Danmark, uanset om jeg kiggede efter en fra Model 3 eller Model Y. Der var nærmest ingen til salg direkte fra en Model 3, dem der kom fra Model Y var for nye til at jeg kunne konkludere om de passede i min 2019 Model 3.

Den jeg fandt i Norge var fra en Model Y fra 2021. Det vigtige her er at OBD-stikket sidder bagerst i centerkonsollen, og samtidig er af blå farve.

Partnummer på konsollen fra Model Y: 1755501-02-A det vigtige her er ikke partnummeret, men om OBD stikket sidder rigtigt.

 

Det skal du bruge

Centerkonsol 2.0
10mm topnøgle (eller tilsvarende)
T20 Bit (Torx)
Plastik "Koben"
Den tilhørende videoguide

Det tager ca. 2 timer at skifte. Det tog mig lige over 2 timer at skifte, der gik også lidt tid med at filme og forklare.

Fremgangsmåde

- Først skal du have fjernet stofsiderne på centerkonsollen. Dette gøres ved at bruge et plastik "Koben" til at lirke klipsene fri.

- Så skal der skrues 2 bolte ud i hver side. (10mm top).

- Dernæst skal bilen slukkes. "Menu" -> "Sikkerhed" -> "Sluk Bilen"

-Bagefter skal vi så have taget højvoltsbatteriet fra. Dette gøres under passagersædet i højre side

- Så skal vi om i frunken og have koblet den negative pol fra. Her er det vigtigt at man fra nu af, ikke lukker dørene eller frunken - Da de ellers ikke kan åbne igen, da de mangler strøm til disse funktioner.

- Bag ved centerkonsollen er der et plastik dække, som dækker for OBD stikket. Igen bruger man lige sit plastik "Koben" og får vippet det af. Tag det blå stik fra hinanden.

- Bagerst i centerkonsollen er der 2 bolte, også 10mm. Skru disse ud, konsollen er nu fri. Der er dog et USB-stik foran som lige skal kobles fra, inden vi løfter konsollen ud.

- Tag USB stikket fra og løft centerkonsollen ud af bilen - PAS PÅ SKÆRMEN!

- Nu skal vi så have skiftet kommunikations enheden. DETTE ER YDERST VIGTIGT, DA DU ELLERS "BRICKER" BILEN. DEN KAN DERMED IKKE KØRE OG TESLA SKAL INDOVER!!! Først skal vi have siderne på konsollon af, for at komme ind til 4 skruer. Dernæst løftes sølv delen op. Dette giver adgang til at få kopholder delen ud.

- Tag kopholderdelen ud, denne sidder fast med samme type klips som dem der var på siden af centerkonsollen. Tag stikket ud.

- De forgående skridt gentages på den nye centerkonsol. Dernæst byttes sikkerhedsmodulerne rundt, så du sætter dit gamle modul i den nye konsol.

- Så er det egentlig bare at samle konsollen igen. I med kopholder-delen, på med sølvskinnen, skrue de 8 skruer fast (4 i hver side) og klikke emnerne sammen igen.

- Når den nye konsol så endelig er samlet, så skal den så installeres i bilen. På samme måde som du fik den gamle konsol ud, løfter du nu den nye konsol på plads i bilen.

- Husk at sætte USB'en til igen. Altså den som sad i højre side foran på konsollen. Dernæst sæt OBD stikket til bagpå. På dette stadie vil jeg så tilkoble HW batteriet og 12V batteriet (I nævnte rækkefølge) for lige at teste om alt nu også virker. Er alt gjort rigtig, så kommer der ingen fejl, og alle dine USB-C stik vil give strøm - Samt at du vil nu have originalt trådløs opladning i begge sider af konsollen. Husk også lige at kontrollere om bilen vil acceptere dine kort/telefon. Det er værd lige at nævne, at din data-USB (til lightshow og Sentrymode, nu er et USB-C stik, samme sted som du havde i V1 konsollen, bare på modsatte væg af hvor du havde før

- Når du har kontrolleret at alle funktioner virker som de skal, så skal konsollen bare skrues fast, dette gøres ved at gentage de første par trin i denne guide, bare omvendt. Altså, de 2 skruer bagerst i konsollen samt de 2 på hver side foran. Samt at sætte de to paneler tilbage i siderne.

Værs' go'

Du har nu en 2019-2020 Model 3 med den flottere V2 konsol. Fuldt funktionsdygtig, med det lækre design og trådløs opladning. Måske man skulle kigge på om det er teknisk muligt at skifte til en "Highland" konsol. Denne vil dog ikke være lige til, så garantere intet om dette bliver realiseret.

 

Disclaimer

- Forfatteren af denne guide tager intet ansvar for at din bil ikke vil acceptere konsollen eller bliver bricket, og Tesla skal indover. Denne guide er udelukkende for at vise at det kan lade sig gøre med de rigtige dele - Også selvom at man er født med 10 tommelfingre.
- Det kan også godt være at andre konsoller passer, men jeg har lavet denne ombygning med partnummer: 
1755501-02-A.

Kommentarer


Kommentarer modereres. Skriv pænt, høfligt og med respekt i en pæn tone.

Tilbage til artikler