TeslaFun er skabt som et nyt og uafhængigt community for Tesla-ejere og entusiaster. Baggrunden for etableringen er, at samarbejdet mellem admin-teamet bag Facebook-grupperne Tesla Owners Denmark og foreningen Tesla Owners Denmark ophørte den 15. december 2024. På en ekstraordinær generalforsamling samme dag meldte bestyrelsen klart ud, at man ikke ønskede et fremtidigt samarbejde.
Admin-teamet ønskede dog fortsat at have et dedikeret sted til at dele tips og tricks, artikler, nyheder, FAQ og events – og dermed blev TeslaFun en realitet.
Af hensyn til historikken i Tesla netværket og for at honorere virksomheder, der tidligere har sponsoreret konkurrencer er content fra foreningstiden også at finde på TeslaFun.
I januar blev undertegnede kontaktet af flere samarbejdspartnere, der undrede sig over den manglende opfølgning på tidligere aftalte konkurrencer og omtaler. Nogle udtrykte utilfredshed, og efter orientering foreslog en, at TeslaFun også kunne formidle rabataftaler, da det primært var undertegnede, de havde haft kontakt med.
For at sikre en god overgang blev en orienteringsmail sendt til alle partnere om det ophørte samarbejde og åbnede for muligheden for et samarbejde med TeslaFun. 11 ud af 14 samarbejdspartnere valgte at støtte op om initiativet, og vi er stolte af, at vores launch-konkurrence har fået stor opbakning med mange flotte præmier. I den forbindelse en kæmpe tak til: Nanoshine, Keratech, DC Scandinavia / au2tek.dk, ProCoating Danmark, L&M Autoparts, Sølbeck Autoservice og Dinitrol for deres flotte bidrag! Deltag i konkurrencen her
TeslaFun er 100 % gratis at være medlem af, men en profil er nødvendig for at få adgang til rabataftalerne.
For at sikre en bæredygtig drift vil der være en mindre indtjening fra bannerannoncering, der primært vil gå til:
TeslaFun ønsker at videreføre den positive ånd, som foreningen oprindeligt var skabt ud fra. Det betyder blandt andet, at vi fortsat vil skabe positiv omtale for Tesla-brandet bl.a. gennem velgørenhedsaktiviteter og fortsat arbejde for initiativer såsom:
Læs mere om den største velgørenhedsindsats: Leveringen af en Mini-Tesla til Rigshospitalets Lungeambulatorium/afdeling for børn og unge.
Vi vil meget gerne høre fra dig, hvis du har en god idé til et arrangement, en artikel, et tip til vores FAQ eller andet, der kan gavne fællesskabet. Og vi hjælper dig selvfølgelig med at dit bidrag bliver en succes.
Kontakt os på: info@teslafun.dk
Vi ser frem til at byde dig velkommen i TeslaFun – et fællesskab drevet af passion og engagement!